0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jennie løfter sosu-elever

Hun har været indstillet de seneste tre år, og nu vinder sosu-lærer Jennie Nielsen Politikens Undervisningspris for sit enestående engagement i sine elever.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janus Engel
Foto: Janus Engel

Jennie Petra Nielsen vinder Politikens Undervisningspris for sit enestående arbejde med kommende SOSU'er.

Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Undervisningsprisen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun har fået ændret en busrute, så den passer bedre til elevernes mødetider. Hun har stået ved siden af en eksamensangst elev gennem en hel fremlæggelse. Hun har brugt idrætsmodulerne til at lære en praktiksøgende elev at cykle. Hun er tre år i træk blevet indstillet til Politikens Undervisningspris.

Og nu er hun også blevet vinder af den.

Jennie Petra Nielsen underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn i Odense, og det faglige panel for ungdomsuddannelserne har vurderet, at hun skal vinde hovedprisen i erhvervsskolekategorien.

Foruden æren honoreres hun med 75.000 kroner.

Se Jennie Petra Nielsen blive overrasket midt i timen her:

Kilde: Martin Lehmann

Jennie Petra Nielsen fremstod paf, da Politiken besøgte hende for at overrække nyheden.

»Mener I det? Er I blevet tossede?«, udbrød hun, da hun blev overrasket midt i undervisningen.

Gennem hele forløbet har hun fastholdt, at hun blot gør, hvad man kan forvente af en lærer, og at hendes indsats hverken er ekstraordinær eller »noget særligt«.

Men den opfattelse står Jennie Petra Nielsen alene med.

Mens en af de elever, der har indstillet hende til prisen, forklarer, hvorfor Jennie med sit smittende humør, sin enorme støtte og sin tillidsfulde indstilling til eleverne er den bedste lærer, hun nogensinde har haft, er en anden brudt grædende sammen, fordi hun blev så rørt over situationen.

Jennie Petra Nielsen må også selv tørre øjnene, inden hun gennes ud på plænen foran skolen, hvor kollegaer og elever står klar til at hylde hende med sang, taler og reception.

Det faglige panel, der vurderer indstillingerne til undervisningsprisen, var ikke i tvivl om, at Jennie Petra Nielsen skulle vinde hovedprisen i erhvervsskolekategorien.

Det siger Noemi Katznelson, der er centerleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, og som sidder i det faglige panel.

»Jennie udmærker sig ved at have en fintfølende radar, der opfanger, hvad der fylder i elevernes verden. Hun bygger eleverne op og får dem til at føle sig betydningsfulde. Hun ser, hvordan de enkelte elever bedst lærer, og tilrettelægger undervisningen efter det. Jennie er derfor den type lærer, der er helt på elevernes side, og som evner at flytte eleverne. For eksempel når hun lærer en at cykle. Det behov ville mange lærere slet ikke få øje på«, siger hun.

Annonce

Nyheder

LUNDBECKFONDEN

  • Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden

    Politikens Undervisningspris er støttet af Lundbeckfonden. Lundbeckfonden har løbende støttet projekter med fokus på undervisning og metodeudvikling i naturfagsundervisning på såvel grundskole- som ungdomsuddannelsesniveau. Med hjernesundhed som et særligt indsatsområde er det fondens vision at skabe bedre liv gennem ny viden.