0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Undervisningsprisen 2023

Årets gymnasielærer lærte selv dansk som 15-årig. Det kan han bruge i fransktimerne

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fransklærer Kader Maikal skaber et trygt rum, hvor eleverne tør tale deres fremmedsprog. Det er én af grundene til, at han er hovedvinder af Politikens Undervisningspris i gymnasiekategorien.

»Jeg gør, som vi plejer, og går uden for døren«, siger Kader Maikal.

Da han er næsten ude ad døren, titter hans hoved med de mørke dreadlocks igen frem i døråbningen.

»Husk, at I ikke må have noter med. Det skal bare komme naturligt«.

Eleverne på hans franskhold på Aarhus Gymnasium i forstaden Tilst sidder tilbage i klassen og skæver lidt til hinanden eller til de fem sætninger på fransk, de er ved at forberede på computerskærmen.

»Når vi skal ud og tale med Kader, så bliver vi lidt presset ud i en situation, hvor vi skal præstere. Men det er på en god måde, hvor man lærer noget«, siger 17-årige Melek Akdag.

Hun er en af 59 elever fordelt på to aarhusianske gymnasier, der har indstillet deres fransk-, arabisk- og latinlærer Kader Maikal til Politikens Undervisningspris. Fagpanelet er enige i elevernes dom, og han har derfor modtaget hovedprisen i gymnasiekategorien for sin særlige evne til at skabe et trygt rum, hvor eleverne tør tale fremmedsprog.

»Kader åbner de unges øjne for mulighederne i sprogfagene, og hans undervisning betyder, at sprogbeherskelsen kommer til at give mening på et højere niveau«, siger Anne Sophie Madsen, områdechef for ungdomsuddannelser hos EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, og en del af Politikens Undervisningspris’ fagpanel.

Se på video, hvordan Kader Maikal underviser:

Er det tvang?

Men da Politiken besøger ham, ved han og eleverne endnu ikke, at de mange indstillinger kommer til at give ham hovedprisen. Det er en ganske almindelig fransktime, hvor klassen er nået til at lære fremtidsformerne. Kader Maikal har gennemgået forskellen på de to former futur simple og futur proche. Men eleverne slipper ikke for en lille taleøvelse sidst i timen, hvor de skal bruge, hvad de har lært.

»Jeg vil gerne være først«, siger en pige i en sort blazer og kigger en sidste gang på computerskærmen, inden hun går ud ad døren.

Når eleverne sætter sig på stolen foran Kader Maikal, spørger han:

»Qu’est ce que tu vas faire après le lycée?«, som på dansk betyder ’hvad skal du efter gymnasiet?’.

Så begynder eleverne deres sætninger, som indeholder ord som »Mexique« og »Maldives«, mens de rykker lidt frem og tilbage på stolen. Forholdsordet, man skal sætte foran, når man vil sige, man vil til Frankrig, volder en smule problemer for flere af eleverne, blandt andet for 17-årige Emily Leegaard. Kader Maikal retter hende med et smil, mens han sidder tilbagelænet i stolen.

Alle, der går her, ved jo, at der næsten ikke er et tidspunkt, hvor han ikke smiler

Emily Leegaard kan godt lide, hvordan han bruger »tvang« i undervisningen, men skynder sig at rette sig selv, for ’tvang’ er nok ikke det rigtige ord. Hun fortæller, at han flere gange har stillet sig i døren, når timen er slut, og så får man først lov at gå, når man for eksempel har sagt 10 nye verber, man har lært.

»Men han er slet ikke hård på den måde. Alle, der går her, ved jo, at der næsten ikke er et tidspunkt, hvor han ikke smiler, og han har sådan en loose tilgang«, siger hun.

Kader Maikal fortæller, at han i den første time med nye klasser altid fortæller dem, at han gerne vil høre, hvad hans elever kan.

»Nogle synes, at det er sjovt. Men tænk også på alle de elever, der har angst for at sige noget foran klassen. Mange af de elever kan sige ting til mig på fransk, som de ikke kan i klassen«, siger han.

Forstår elevernes frustration

Da det bliver 19-årige Sebastian Lindskrogs tur til at sætte sig i stolen foran Kader Maikal, fortæller han, at han gerne vil blive bedre til fransk.

»Jeg vil gerne være flydende, for fransktimerne har tændt en ild i mig«, forklarer han efterfølgende.

Noget af det, der har gjort indtryk på ham, er, at Kader Maikal har taget dem med til arrangementer i Aarhus om aftenen, hvor de kan tale med fransktalende mennesker.

Det, Kader Maikal lægger mest vægt på, når eleverne starter i 1. g, er da også, at de skal tale sproget, og så kobler han grammatikken på, når det giver mening.

Jeg har aldrig set en fransklærer med anden etnisk baggrund på vores skole før

Det er der en særlig grund til. Som 15-årig kom han til Danmark fra Djibouti nord for Somalia. Her tales der fransk og arabisk, men selv om han underviser i sine modersmål, kan han sætte sig ind i, hvordan det er at lære et nyt sprog. Han kan stadig have svært ved at kende forskel på ’en’ og ’et’ og kan huske, hvordan han først lærte navneord som ’hus’ og ’bil og dernæst, at det hedder ’et hus’ og ’en bil’.

»Hvorfor koblede vi dem ikke i første omgang, så hjernen kan huske, at det hedder ’et hus’?«, spørger han.

Og når eleverne er frustrerede over alle de stumme bogstaver på fransk, kan han relatere.

»Jeg giver dem lov til at være frustrerede, men siger også: »Okay, du har allerede lært ét sprog. Det gør dig jo faktisk til et geni. Så brug det sprog, du kan, når du skal lære et nyt«. Tit kan vores hjerner bedre inkorporere noget nyt, hvis det ligner noget, vi kender«, siger han.

Plads til alle

Men sprog er også kultur. Og her er Kader Maikal meget opmærksom på, at fransk ikke er lig med Frankrig.

»Jeg vil også lære dem om afrikanere i et fransktalende land som Senegal«, siger han.

Netop timen om fransktalende lande i Afrika husker 18-årige Nehir Koc. Det gjorde indtryk på hende, at Kader Maikal fortalte om sit hjemland, Djibouti, og hun synes, han er god til at undervise i øjenhøjde med sine elever.

»Jeg har aldrig set en fransklærer med anden etnisk baggrund på vores skole før. Vi er selv en indvandrerklasse med mange forskellige etniciteter, og han kan relatere til en masse ting, som vi måske synes er svært ved at gå i gymnasiet. Der er bare plads til alle i hans timer«, siger Nehir Koc.

At arbejde på et gymnasium med mange etniciteter giver Kader Maikal et ekstra lag mening i hans arbejde.

»For nogle af de her elever er det første generation, der skal på universitetet, og nogle af deres forældre kommer og siger »tusind tak«. Det giver mig rigtig meget«, siger han.

Næste gang bliver det sværere

Ordet »université« kommer da også ud ad munden på flere af eleverne, når de skal fremsige deres fem sætninger.

»Excellent«, siger Kader, da den sidste elev har været igennem. De går sammen ind i klasselokalet.

»Det var rigtig godt, og I har fået øvet futur simple«, siger Kader Maikal, som han vist også advarede om var rigtig svært i timen forinden.

Kader Maikal kan godt finde på at bruge nudging i sin undervisning og ’snyde’ eleverne til at lære, bandt andet ved at advare eleverne om, at næste gang bliver det endnu sværere. Så går hjernen allerede i gang med at forberede sig, fortæller han.

»Næste gang skal vi lave noget, der er endnu sværere, som hedder imparfait. Hvad betyder det, tror I?«.

»Datid«, svarer en.

»Nemlig, og det skal I nok lære. Tak for i dag«.

»Yallah bye«, siger en elev og tager sin taske over skulderen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce