Demonstranter stormer premierminister Sheikh Hasinas palads i Bangladesh, viser tv-billeder ifølge AFP.

Demonstranter stormer premierministerens palads i Bangladesh

Foto: -/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

Bangladeshs premierminister, Sheikh Hasina, har mandag i hast forladt landets hovedstad, Dhaka.

Det oplyser en kilde tæt på Hasina til nyhedsbureauet AFP. Oplysningerne er ikke officielt bekræftet.

Imens viser tv-billeder ifølge AFP, at demonstranter stormer premierministerens palads.

Hasina er særdeles presset af de omfattende demonstrationer.

»Hun og hendes søster har forladt Ganabahan (premierministerens officielle residens, red.) og søgt mod et mere sikkert sted«, siger en kilde til AFP.

Studerende begyndte med at protestere mod et nyt kvotesystem på arbejdsmarkedet.

Men protesterne har løbende udviklet sig til i højere grad at handle om, at den 76-årige Hasina efter 15 år på posten bør gå af.

Opdateres...

ritzau

PodcastSe alle
Hvad har Nynne og Mille Dinesen tilfælles?⁠ 'Fjernsynsklubben' er tilbage! Og noget går op, da de ser første afsnit af 'Nynne', der på nogle måder har sin oprindelse på selv samme Politiken. Magnus og Felix genbesøger rucolaens storhedstid og diskuterer, hvordan både skuespillere og journalister kan være vidunderligt selvhøjtidelige.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her