Det største thailandske parti efter valget i 2023 genopstår med nyt navn, efter at det onsdag blev opløst.

Thailandsk oppositionsparti genopstår med nyt navn

Onsdag blev det thailandske parti Phak Kao Klai, som på dansk betyder Bevægelsen Fremad, erklæret ulovlig og tvangsopløst. Her ses partiets leder Pita Limjaroenrat. Foto: Chalinee Thirasupa/Ritzau Scanpix
Onsdag blev det thailandske parti Phak Kao Klai, som på dansk betyder Bevægelsen Fremad, erklæret ulovlig og tvangsopløst. Her ses partiets leder Pita Limjaroenrat. Foto: Chalinee Thirasupa/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det thailandske parti Gå Fremad bliver relanceret med et nyt navn, efter at det onsdag blev afgjort af Thailands forfatningsdomstol, at det skulle opløses.

Det skriver nyhedsbureauet AFP fredag.

Partiet, som var det største i landets underhus efter valget i 2023, blev opløst, fordi det ville ændre love om kritik af kongehuset.

Thailands love om majestætsfornærmelse er blandt verdens strengeste og er længe blevet kritiseret af rettighedsgrupper.

Kritik af kongen kan i de værste tilfælde udløse helt op mod 15 års fængsel.

Thailand gik i maj sidste år til parlamentsvalg, og det systemkritiske Gå Fremad fik et overraskende godt valg med flest pladser i underhuset.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her