Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Antony Blinken har sagt god for, at Israel kan købe Boeing F-15-jagerfly for knap 19 milliarder dollar i USA.

USA's regering blåstempler salg af nye F-15-jagerfly til Israel

Et israelsk F-15-kampfly lægger an til landing. USA har givet Israel mulighed for atkøbe yderligere fly af denne type for næsten 19 milliarder dollar, hvilket svarer til 198 milliarder danske kroner. Foto: Ohad Zwigenberg/Ritzau Scanpix
Et israelsk F-15-kampfly lægger an til landing. USA har givet Israel mulighed for atkøbe yderligere fly af denne type for næsten 19 milliarder dollar, hvilket svarer til 198 milliarder danske kroner. Foto: Ohad Zwigenberg/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, har tirsdag aften blåstemplet salg af våben og militært udstyr til Israel for mere end 20 milliarder dollar.

Det oplyser USA’s forsvarsministerium, Pentagon, i en pressemeddelelse.

I meddelelsen fra ministeriet fremgår det, at Blinken har blåstemplet muligheden for, at Israel kan indkøbe Boeings F-15-jagerfly for næsten 19 milliarder dollar.

Det svarer til 198 milliarder danske kroner.

Blinken har også godkendt, at Israel kan købe artillerigranater for 774 millioner dollar, som svarer til cirka 5,3 milliarder kroner, og militærkøretøjer for 583 millioner dollar, som svarer til cirka 4 milliarder kroner.

Artillerigranaterne ventes at kunne leveres noget nær med det samme. Produktionen af Boeings jagerfly ventes derimod at tage flere år, inden de kan leveres.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her