Israel vil dagligt holde pause i sin krig i Gaza fra 1. september, så der kan vaccineres mod polio.

WHO: Israel vil gå med til humanitær pause i Gaza

Den palæstinensiske dreng Abdul Rahman Abu Al-Jidyan har pådraget sig polio, der for første gang er konstateret i Gaza efter 25 år uden. Her ligger han hos sin mor. Foto: Ramadan Abed/Ritzau Scanpix
Den palæstinensiske dreng Abdul Rahman Abu Al-Jidyan har pådraget sig polio, der for første gang er konstateret i Gaza efter 25 år uden. Her ligger han hos sin mor. Foto: Ramadan Abed/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at Israel er gået med til ’humanitære pauser’ i Gaza, så der kan vaccineres mod polio.

Det handler om, at der dagligt skal holdes pauser i den krig, som Israel fører i Gaza. Det siger Rik Peeperkorn, der er WHO’s repræsentant i de palæstinensiske områder.

»Vi diskuterede det og blev enige, og det betyder, at kampagnen vil starte 1. september i det centrale Gaza i tre dage. Og der vil være en humanitær pause under vaccinationerne«, siger han.

Siden skal vaccinationerne rykke til det sydlige Gaza og derefter til den nordlige dele

Polio er en akut virusinfektion også kendt som børnelammelse. Virusset er meget smitsomt, og polio kan medføre varige og invaliderende lammelser.

Det er første gang i 25 år, at der er konstateret polio i det palæstinensiske område.

Det første tilfælde er konstateret, og der er frygt for, at polio-smitten hurtigt vil ramme mange af Gazastribens børn.

Det var 23. august, hvor WHO sagde, at mindst et lille barn var blevet lammet af type 2 poliovirus.

WHO har i forbindelse med udbruddet varslet, at 640.000 børn i Gaza skal vaccineres.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her