Donald Trump slipper for at modtage sin straf i den såkaldte tys-tys-sag inden præsidentvalget. En dommer i New York har nemlig udskudt strafudmålingen til 25. november. Sagen i New York gjorde Donald Trump til den eneste tidligere præsident i amerikansk historie, som er blevet dømt skyldig i en straffesag.
Det har hele tiden været Trump-lejrens strategi at få udskudt så mange retsmøder som overhovedet muligt, og ekspræsidentens advokater har også selv anmodet retten i New York om at skubbe strafudmålingen.


























