Afstanden mellem Brasilien og Sverige er – regnet i fugleflugt over land og vand – over 10.000 kilometer. Og journalist og forfatter Henrik Brandão Jönsson fik søndag for åben mikrofon en lektion i, at der også på andre måder er langt fra sambaens tropiske hjemland med dets frie omgangstone og store armbevægelser til den anderledes svale og regulerede debatkultur i Sverige.
Sammen med tv-kokken Jennie Walldén deltog Henrik Brandão Jönsson i et panel i Sveriges Radio, hvor de skulle give råd til lyttere, som bad om hjælp til at løse personlige dilemmaer. Blandt dem en Julia, som skrev, at hendes kæreste er en dårlig elsker, og tilføjede, at det jo ikke »er så fedt at have dårlig sex resten af livet«. Så spurgte hun:




























