Et øget trusselsbillede mod Norge gør, at norsk politi indfører midlertidig grænsekontrol.

Norge indfører midlertidig grænsekontrol

Lyt til artiklen

Norsk politi får flere værktøjer til at kontrollere landets indre grænser, efter at Norge indfører midlertidig grænsekontrol som følge af et øget trusselsniveau.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Grænsekontrollen omfatter blandt andet indhentning af personoplysninger, passagerdata og muligheden for at bortvise personer, oplyser beredskabsdirektør i det norske politidirektorat Tone Vangen til NTB.

»Formålet med den midlertidige indre grænsekontrol er at give politiet lidt flere værktøjer i grænsekontrollen«, siger hun ifølge NTB.

Det forventes ikke, at grænsekontrollen vil skabe køer ved grænseovergange, da ikke alle vil blive tjekket, lyder det.

Den midlertidige grænsekontrol gælder i første omgang frem til den 22. oktober klokken 12 medmindre der træffes en ny afgørelse.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her