Donald Trump vidste, hvad han gjorde, da han pegede på den 42-årige Matt Gaetz som sin kommende justitsminister.
Han vidste som alle andre, at Matt Gaetz er blevet efterforsket af FBI og efterfølgende af et udvalg i Repræsentanternes Hus for ifølge vidner at have betalt kvinder for sex ved narkofyldte fester. At én af kvinderne angiveligt var kun 17 år gammel og dermed under den seksuelle lavalder.




























