Da Edmundo González vandt Venezuelas præsidentvalg i juli med ikke færre end 70 procent af stemmerne, blev sejrsrusen kortvarig. Landets siddende socialistiske regering, med præsident Nicolás Maduro i spidsen, nægtede at anerkende resultatet, beskyldte González for oprør og terrorisme og udstedte en arrestordre på ham. González søgte tilflugt hos sin ven, den hollandske ambassadør i hovedstaden Caracas, og i 37 dage vidste ikke engang Venezuelas efterretningstjeneste, der ellers ved alt, hvor han gemte sig.
Først da Spanien tilbød ham politisk asyl og sendte et fly, lod Maduro ham forlade landet, men ikke før Gonzaléz over for selveste Venezuelas vicepræsident havde skrevet under på, at han aldrig mere ville blande sig i landets politik.