Iført ens sorte elefanthuer, grønne bånd om panden og kampuniform var soldater fra Hamas’ væbnede styrker søndag tilbage i bybilledet ved udvekslingen af tre israelske gidsler. Siden aftalen om våbenhvile er bevægelsen som genopstået efter 15 måneders kamp under jorden. Og de er tilsyneladende klar til igen at overtage kontrollen over Gaza.
»Hamas forbliver den dominerende palæstinensiske magt i Gaza selv efter 15 måneder med israelske bombardementer«, skriver The New York Times.




























