Det startede med en fodboldkamp forrige lørdag i Torino. Juventus tog imod rivalerne fra AC Milan. Blandt de 41.000 tilskuere på tribunerne var en lille gruppe mænd fra Libyen, som samme dag var kommet til Italien via Frankrig i en lejet bil med tyske nummerplader. Det vidste undercover-politimænd fra antiterror-enheden Digos godt, for de var blevet underrettet om mændenes tilstedeværelse af Interpol.
I gruppen befandt sig nemlig den internationalt efterlyste mand Osama Najim, også kendt som ’Al-Masri’, egypteren. Samme aften blev han anholdt på sit hotel i Torino.




























