Truslerne mod Danmark og Europa fra den nye amerikanske præsident Donald Trump er et wakeupcall, som Europa skal tage alvorligt. Sådan lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), da han mandag mødte sine udenrigsministerkolleger i Bruxelles, for første gang siden Trump indtog Det Hvide Hus.
»Det er jo også derfor, at Europa er klar til at stå sammen og reagere, hvis det bliver nødvendigt. Men det er jo ikke en intention, vi har. Vi har en intention om et uddybet, fortsat økonomisk samarbejde, og også på det sikkerhedspolitiske område. Men vi er nødt til at gøre noget mere for at kunne stå i egen ret og i højere grad tage ansvar for vores eget forsvar«.


























