Donald Trump krydsede endnu en grænse, da han natten til lørdag dansk tid fyrede den amerikanske forsvarschef, Charles Q. Brown, og en stribe højtstående officerer. Amerikanerne har tradition for at udskifte tusindvis af højtstående embedsmænd i forbindelse med et præsidentskifte – med undtagelse af netop forsvaret, der hidtil er blevet set som hævet over politik.
Baggrunden skal ifølge Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier på Syddansk Universitet, formentlig findes i en episode i efteråret 2020 i slutningen af Trumps seneste præsidentperiode. Black Lives Matter stod bag en stor demonstration foran Det Hvide Hus i protest mod en hvid betjents drab på George Floyd.


























