Europa blev ydmyget i FN’s Sikkerhedsråd natten til tirsdag. Samtidig er Trumps version af fred i Ukraine formentlig kun uger eller få måneder væk. USA’s krav på at få overbetaling for støtten til Ukraine i form af privilegeret adgang til landets råstoffer nærmer sig en realitet. Alt er smidt op i luften bortset fra en ting: troværdige sikkerhedsgarantier til Ukraine, skriver Jacob Svendsen i denne analyse.
Trods USA’s forvandling og omfavnelse af Rusland er et ydmyget Europa bundet i sit transatlantisketvangsægteskab
USA's FN-viceambassadør Dorothy Shea stemte natten til tirsdag for den amerikanske resolution om Ukraine sammen med blandt andet Rusland og Kina, mens Danmark og de andre europæiske medlemmer af FN's Sikkerhedsråd undlod at stemme. Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen
Henter...
Bomber, missiler og kamikazedroner regner stadig ned over Ukraine. Afsenderen er som i de seneste tre år Vladimir Putin. Samtidig med bomberegnen kan Ruslands præsident, Vladimir Putin, læne sig tilbage bag Kremls mure og se til, mens Europa og Ukraine desperat forsøger at få en plads ved det bord, hvor Ukraines – og på sigt Europas – fremtid afgøres.