USA har dræbt en leder fra Hurras al-Din, der er en væbnet gruppe i Syrien med bånd til al-Qaeda.

USA dræber højtstående leder med tråde til al-Qaeda

Lyt til artiklen

USA’s centralkommando har lørdag dræbt Muhammad Yusuf Ziya Talay i Syrien, der er den øverste militære leder for den al-Qaeda-tilknyttede organisation Hurras al-Din (Had), som primært holder til i Syrien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Som vi har sagt tidligere, vil vi fortsætte med at forfølge disse terrorister for at forsvare vores hjemland og allierede«, siger general og øverstbefalende i USA’s centralkommando Michael Erik Kurilla ifølge Reuters.

Muhammad Yusuf Ziya Talay blev dræbt i et målrettet luftangreb i det nordvestlige Syrien 23. februar, skriver centralkommandoen i et opslag på det sociale medie X. I opslaget har centralkommandoen vedhæftet en video, der angiveligt viser angrebet ske. Videoen er optaget fra luften og viser en bil køre side om side med marker, da den kort tid efter bliver ramt af et luftangreb og drives til standsning.

»Hurras al-Din er en syrisk styrke med bånd til al-Qaeda, som deler al-Qaedas globale ambitioner om at gennemføre angreb mod amerikanske og vestlige interesser«, udtalte det amerikanske militær efter et lignende angreb i august sidste år.

Her blev Abu-’Abd al-Rahman al-Makki, dræbt. Han var ligesom Muhammad Yusuf Ziya Talay leder i Hurras al-Din og havde ifølge amerikansk militær »ansvar for at føre tilsyn med terroroperationer fra Syrien«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her