Ukraines hovedstad, Kyiv, er natten til søndag blevet ramt af russiske missilangreb.
Det melder det ukrainske militær og byens borgmester ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
»Eksplosioner i hovedstaden. Luftforsvaret er i operation. Søg dækning«, skriver borgmester Vitali Klitschko på beskedtjenesten Telegram.
»Missilangreb på Kyiv fortsætter«, skriver han videre.
Redningsfolk er sendt ud til to områder i den ukrainske hovedstad, lyder det også fra borgmesteren.
Tre kvinder er kommet til skade, meddeler beredskabsmyndighederne. Den ene kvinde er bragt til hospitalet. Flere brande er desuden brudt ud forskellige steder i Kyiv, oplyses det.
Flere bygninger blevet beskadiget, skriver Vitalij Kim, som er guvernør i hovedstadsregionen, på Telegram.
Rusland har ikke kommenteret søndagens angreb, skriver Reuters.
ritzau


























