Det land, som Trumps administration har pålagt en af de heftigste straftold af alle, er et af verdens fattigste og ligger i det sydlige Afrika.
Det lille land Lesotho, som fremstiller stof til amerikanske jeans, bliver ramt af en ekstra toldsats på 50 procent. I flere andre afrikanske lavindkomstlande er man også chokeret over at være blevet pålagt toldsatser langt over de 10 procent, som USA i forvejen havde indført over for så godt som alle handelspartnere.


























