Ifølge valgstedsmåling skal Polen ud i en runde to af præsidentvalget. Rafal Trzaskowski står dog til føring.

EU-venlig kandidat fører polsk præsidentvalg

Foto: Kasia Strek/Ritzau Scanpix
Foto: Kasia Strek/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den EU-venlige kandidat, Rafal Trzaskowski, fører i præsidentvalget i Polen.

Det viser en valgstedsmåling, skriver AFP.

Føringen er dog meget snæver.

Rafal Trzaskowski står i målingen til 30,8 procent af stemmerne, mens hans største modstander, historikeren Karol Nawrocki, står til 29,1 procent, skriver nyhedsbureauet.

Ifølge målingen står ingen af kandidaterne til at få mindst halvdelen af stemmerne i første runde.

Dermed tegner det til, at de polske vælgere skal til stemmeurnerne endnu en gang 1. juni.

Her skal de to kandidater, der klarede sig bedst, ud i en anden runde.

Rafal Trzaskowski fra partiet Borgerplatformen er den nuværende regerings kandidat.

Karol Nawrocki støttes af Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS).

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her