Selv Israels venner er ved at have fået nok. Af blodbadet, de fortsatte bombardementer og ikke mindst tilbageholdelsen af nødhjælp til den lidende befolkning i Gaza.
En af dem er Tyskland, som af historiske grunde bakker ubetinget op om den jødiske stat. Men tirsdag mødte den nyslåede tyske udenrigsminister, Johann Wadephul, op i Bruxelles med et budskab om, at situationen er uacceptabel.