Man kan kun gisne om, hvad Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, havde håbet på, da han mandag mødte Ruslands præsident Putin i Moskva. Men vi kan nu se, hvad han fik: Pæne ord og moralsk opbakning.
Den russiske præsident omtalte således de amerikansk-israelske angreb mod Iran som en »uprovokeret aggression« og udtrykte støtte til iranerne, der tidligere har leveret vigtige Shahed-droner til Ruslands krig mod Ukraine.




























