Der varsles søndag om en mulig tsunami i Rusland efter en række kraftige jordskælv i den østlige del af landet.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Ifølge USA’s Geologiske Undersøgelser (USGS), som hører under det amerikanske indenrigsministerium, er der risiko for en tsunami i en radius på 300 kilometer fra epicentret i Stillehavet tæt på den russiske by Petropavlovsk-Kamtjatskij.
Byen er den største på Kamtjatka-halvøen og har omkring 180.000 indbyggere.
Det største af skælvene er blevet målt til en styrke på 7,4.
I første omgang blev der udsendt et tsunamivarsel for dele af Rusland og for den amerikanske stat Hawaii.
Varslet for Hawaii er dog efterfølgende blevet afblæst.
ritzau




























