Frankrig vil anerkende en palæstinensisk stat, skriver præsident Emmanuel Macron i et opslag på det sociale medie X torsdag aften.
Den formelle meddelelse vil komme ved FN’s Generalforsamling i september, skriver han videre.
»Fred er mulig«, skriver Macron.
»Det mest presserende i dag er at få krigen i Gaza til at stoppe og sikre nødhjælp til civilbefolkningen«.
Derpå skal der indgås våbenhvile og sikres en afmilitarisering af Hamas, lyder det videre.
»Endelig skal staten Palæstina opbygges, dens levedygtighed sikres, og der skal gives mulighed for, at den - ved at acceptere afmilitarisering og fuldt ud anerkende Israel - kan bidrage til sikkerheden for alle i Mellemøsten«, skriver præsidenten.
Israelsk vrede
Meldingen fra præsident Macron er ifølge Israels vicepremierminister Yariv Levin »en sort plet på fransk historie og en direkte støtte til terrorisme«, siger han til i en første kommentar.
Frankrigs »skamfulde beslutning« betyder, at tiden nu er inde til at »indføre israelsk suverænitet« på Vestbredden, siger Levin ifølge nyhedsbureauet AFP.
Internationalt er der voksende kritik af Israel på grund af det høje dødstal og den sultkatastrofe, der breder sig i Gazastriben.
Efter godt 21 måneders krig nærmer dødstallet i Gazastriben sig 60.000, viser tal fra de palæstinensiske sundhedsmyndigheder.
Hvis det tal står til troende, svarer det til, at flere end én ud af 40 indbyggere i det palæstinensiske område er blevet dræbt i krigen, der begyndte 7. oktober 2023.
Med en formel anerkendelse af en palæstinensisk stat vil Frankrig blive det hidtil mest indflydelsesrige vestlige land, der tager det skridt, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Frankrig er det første af G7-landene - en sammenslutning af syv af verdens største industrilande - der har meddelt, at det vil anerkende Palæstina som stat.
»Der er intet alternativ«.
Meldingen fra Macron var ventet. Både han og den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, har i de seneste måneder varslet, at den var på vej.
Starmer vil have hastemøde
Internationalt er der voksende kritik af Israel på grund af den sultkatastrofe, der breder sig i Gazastriben.
På den baggrund vil den britiske premierminister, Keir Starmer, fredag holde hastemøder med Tyskland og Frankrig for at drøfte, hvad der kan gøres for at »standse drabene« i Gaza og »sikre, at folk får den mad, de desperat har brug for«.
»Lidelserne og sulten i Gaza er ubeskrivelige og uforståelige. Situationen har længe været alvorlig, men den har nået nye dybder og bliver stadig værre. Vi er vidner til en humanitær katastrofe«, siger Starmer i en udtalelse.
På mødet vil de tre lande drøfte, hvad de ’akut kan gøre for at standse drabene og sikre, at folk får den mad, de desperat har brug for, samtidig med at vi samler alle nødvendige skridt for at opbygge en varig fred,’ lyder det videre.
Starmer opfordrer til, at Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse indgår våbenhvile.
Desuden skal der tages skridt i retning af at oprette en palæstinensisk stat.
»En våbenhvile vil bringe os på vej mod anerkendelsen af en palæstinensisk stat og en tostatsløsning, som garanterer fred og sikkerhed for både palæstinensere og israelere«, siger den britiske leder.
Det er over 21 måneder siden, at Hamas angreb Israel 7. oktober 2023. Her dræbte gruppen omkring 1200 mennesker og tog omkring 250 andre som gidsler. Af dem er 49 stadig i Gaza, men kun 20 menes at være i live.
Angrebet udløste Israels omfattende krig mod det palæstinensiske område.
Dødstallet i Gazastriben nærmer sig 60.000, viser de seneste tal fra sundhedsmyndigheder i det Hamas-kontrollerede område.
Blandt dem er omkring 800 mennesker, der siden slutningen af maj er blevet dræbt af militæret i et forsøg på at få udleveret nødhjælp fra den omstridte organisation Gaza Humanitarian Foundation (GHF).
Samtidig er Israel under stigende internationalt pres for at tillade en betydelig forøgelse af nødhjælp til de over to millioner palæstinensere i Gaza.
Internationale hjælpeorganisationer advarer om en nært forestående hungersnød.
Israel og Hamas har forhandlet indirekte i Qatar for at nå frem til en våbenhvile. Men indtil videre har forhandlingerne ikke ført til konkrete resultater.
ritzau
fortsæt med at læse
