Litauens regeringsleder, Gintautas Paluckas, træder tilbage, mens han undersøges for korruption.
Det siger Litauens præsident, Gitanas Nauseda, torsdag. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
»Paluckas ringede til mig denne morgen og meddelte sin afgang, siger Nauseda.
Et parti i Litauens regering truede onsdag med at trække sig fra samarbejdet, medmindre Paluckas gik af.
Kritikken handler om forbindelser mellem et selskab, som Paluckas er medejer af, og hans svigerindes selskab.
I aftalen solgte det af Paluckas delvist ejede selskab batterier til svigerindens selskab. Det skete som led i en aftale støttet af regeringen.
Sidste uge meddelte svigerindens selskab dog ifølge Reuters, at det ikke ville tage imod støtten. Selskabet afviste samtidig at have gjort noget forkert.
Paluckas har ikke umiddelbart udtalt sig torsdag.
ritzau
fortsæt med at læse




























