Den europæiske sommer har i år været præget af hedebølger og langvarig tørke – og i foråret medførte kraftig regn oversvømmelser i det sydlige Europa. Et mere ekstremt og uforudsigeligt vejr, der også gør det vanskeligt at være vinbonde.
Umiddelbart virker det derfor overraskende, at den franske vinhøst i år ser ud til at blive bedre på grund af »gunstige vejrforhold« ifølge det franske landbrugsministerium.