Volodymyr Zelenskyj er vant til at kæmpe med Viktor Orbán, når han kommer til topmøde i Bruxelles. For modstand mod enhver form for støtte plejer at komme fra den ungarske leder. Men torsdag var det den belgiske ministerpræsident, Bart de Wever, som indtog rollen som Ukraines præsidents største stopklods.
Planen var, at EU-lederne på topmødet skulle give grønt lys til, at EU-Kommissionen kan udarbejde en konkret plan for, at 140 milliarder euro fra de indefrosne russiske midler kan gives i lån til Ukraine.


























