Generalforsamlingen i Tesla har givet den i forvejen rigeste mand i verden mulighed for at blive helt ufatteligt rig med en lønpakke, der beløber sig til 5.600 milliarder kroner, eller omkring 1.000 milliarder dollars. Elon Musk kan således blive verdens første dollar-billionær.
Han fejrede det med fuld musik og en dans, omgivet af ligeledes dansende robotter, mens de tilstedeværende aktionærer taktfast råbte hans navn.


























