Det er kun få timer siden, USA’s præsident Trump har skabt ny furore rundt om i verden, da jeg denne morgen taler med topchefen og præsidenten for World Economic Forum, nordmanden Børge Brende.
Så jeg regner egentlig med et interview, der vil handle om kaos og uforudsigelighed, men Brende vil det åbenbart anderledes. For selv om han taler om en tid med »geopolitisk recession«, ser han også lyspunkter i en verden, som dog stadig er under forandring.


























