En ny uvildig norsk rapport om landets indsats i Afghanistan rokker ved en helt afgørende opfattelse i Danmark af fordelene ved den danske Afghanistan-indsats.
Det er en bredt accepteret opfattelse, at skiftende danske statsministre med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen havde en helt unik adgang til nationens vigtigste allierede USA. Også forsvarets ledelse havde særlig adgang til Pentagons top.