Efter et skyderi i Malmø er en formodet gerningsperson blevet anholdt i en taxa, skriver flere medier.

Mindst én person er såret efter skudepisode i Malmø

Lyt til artiklen

En skudepisode har tirsdag aften fundet sted i et boligområde i Jägersro, der er en bydel i Malmø.

Det oplyser svensk politi på sin hjemmeside.

Politiet fik en anmeldelse om nogle høje brag i området lidt før klokken 21.

»Mindst én person er såret og er blevet kørt til hospitalet, men det er uklart, om flere personer er kommet til skade«, siger en talsperson for politiet til mediet.

TV4 skriver videre, at det ifølge politiet stadig er for tidligt at sige, om skyderiet er banderelateret.

Efterforskningen af sagen skal være med til at klarlægge omstændighederne.

»Vi gennemgår potentielle kameraer, der kan have fanget noget, og så afhører vi eventuelle vidner«, siger politiets talsperson.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her