Trods massiv modstand har den italienske bank UniCredit planer om at overtage tyske Commerzbank.

Italienere vil købe tysk bank for 261 milliarder kroner

Lyt til artiklen

Den italienske bank UniCredit har budt 35 milliarder euro for tyske Commerzbank. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Beløbet svarer til cirka 261 milliarder kroner.

Buddet har været undervejs i en længere periode.

Planerne om en overtagelse har imidlertid mødt modstand fra blandt andet den tyske regering.

Derudover har ansatte i Commerzbank tidligere protesteret over tilnærmelserne, ligesom ledelsen i banken har sagt fra.

UniCredit har i dag en ejerandel på 26 procent i den tyske bank, og den har intentioner om at hæve den andel til over 30 procent.

På grund af tysk lovgivning betyder det ifølge AFP, at italienerne er forpligtede til at afgive et opkøbstilbud.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her