En dansk læge og forsker, Poul Bak Thorsen, risikerer tilsyneladende at blive dansk offer for det politiske pres, som Trump-administrationen i stigende grad har udøvet på det amerikanske retssystem.
Det frygter lægens danske og tyske advokater i en sag, hvor den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe fredag i sidste uge besluttede endeligt at afvise en appel fra advokaterne om at beskytte danskeren mod udlevering til det, de påpeger, vil være en tvivlsom retsproces i USA.