På det seneste har der været meldinger om forsøg på brandstiftelser mod jødiske lokationer i London.

Igen forsøg på brandstiftelse mod synagoge i London

En betjent arbejder ved synagogen i Harrow, der natten til søndag blev mål for et forsøg på brandstiftelse. (Photo by JUSTIN TALLIS / AFP) Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
En betjent arbejder ved synagogen i Harrow, der natten til søndag blev mål for et forsøg på brandstiftelse. (Photo by JUSTIN TALLIS / AFP) Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Natten til søndag er der rapporteret om et forsøg på brandstiftelse mod en synagoge i det nordvestlige London.

Det skriver BBC.

Community Security Trust (CST) siger, at ingen kom til skade, og der blev rapporteret om mindre røgskader. CST er med egne ord en ’velgørende organisation, der beskytter britiske jøder mod terror og antisemitisme’.

Politiet i London har ikke kommenteret hændelsen, der skete i bydelen Harrow, skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen om forsøget på brandstiftelse skriver sig ind i en række af lignende hændelser i den britiske hovedstad.

Fredag aften var der et forsøg på brandstiftelse mod forretningslokationer, der har forbindelser til det jødiske samfund.

Et par dage tidligere blev to mistænkte personer anholdt i forbindelse med et forsøg på brandstiftelse mod en anden synagoge i hovedstaden.

Derudover blev et område omkring den israelske ambassade afspærret efter en melding om, at det havde været tilsigtet droner, der bar på ’farlige stoffer’.

Politiet sagde senere, at de genstande, det fandt, ikke indeholdt nogen skadelige eller farlige stoffer. Det skriver AFP.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her