Første gang 32-årige Kevin Otieno blev tilbudt arbejde i Rusland, var for fem år siden, men først sidste sommer besluttede han sig for at forfølge muligheden. I slutningen af august satte en person i hans omgangskreds ham i kontakt med en rekrutteringsagent, hvilket blev starten på et flere måneder langt forløb.
»Hvis alt går efter planen, rejser jeg i løbet af de næste to måneder. Jeg venter kun på, at mit visum bliver godkendt. Selv om jeg endnu ikke kender det nøjagtige tidspunkt, føler jeg mig sikker på, at jeg kommer af sted. Det er kun et spørgsmål om tid, før jeg lander i Rusland«, siger Kevin Otieno.




























