Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

Flere døgn efter to kraftige jordskælv findes der stadig overlevende i Venezuela, men håbet svinder ind.

33 overlevende er blevet reddet ud af murbrokker i Venezuela

Foto: Leonardo Fernandez Viloria/Ritzau Scanpix
Foto: Leonardo Fernandez Viloria/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I løbet af weekenden er der blevet fundet 33 overlevende i murbrokker, efter at to kraftige jordskælv ramte Venezuela i sidste uge.

Det siger landets fungerende præsident, Delcy Rodriguez, ifølge mediet BBC.

Blandt de overlevende er to 11-årige drenge, som blev reddet ud af to forskellige kollapsede bygninger søndag.

Der er dog stadig tusindvis af savnede efter jordskælvene, som ramte tidligt onsdag aften lokal tid - natten til torsdag dansk tid.

Ifølge hjælpeorganisationer er de første 48 til 72 timer efter en katastrofe afgørende for at finde folk i live.

Natten til søndag dansk tid var det 72 timer siden, at jordskælvene ramte det nordlige Venezuela.

Søndag lød det officielle dødstal på 1450. Tallet ventes dog at stige, da der stadig er tusindvis af savnede.

Ifølge en hjemmeside for savnede personer drevet af civile er der over 46.000 personer, som pårørende ikke har kunnet få kontakt til. Det skriver BBC.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her