Vi taler meget om krisen mellem USA og Nato’s europæiske medlemmer. Samtidig er den stærkt kriseramte alliance endt som en demokratisk bekvemmelighedsalliance, skriver Michael Jarlner i denne internationale kommentar.
En komiker, en gruppe homoseksuelle mænd og en tyrkisk autokrat viser, at Nato har flere problemer end en politisk utilregnelig amerikansk præsident.
Det står klart op til det Nato-topmøde, der finder sted i Tyrkiets hovedstad, Ankara, tirsdag og onsdag. Faktisk er det vel stadig mere uklart, om de 32 medlemmer af den snart 80-årige alliance overhovedet er enige om to ellers centrale spørgsmål:
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuI Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
