Slutter i dag: Få digital adgang for 149 kr./md.

Politi oplyser ikke, hvor mange sårede der er efter mulig voldshandling på gymnasium. En person er anholdt.

Flere er såret på tysk gymnasium i formodet voldshandling

Lyt til artiklen

Flere personer er onsdag blevet såret på et gymnasium i delstaten Bayern i Tyskland, oplyser tysk politi på det sociale medie X.

Det er sket i forbindelse med en formodet voldshandling, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

En formodet gerningsperson er ifølge politiet blevet anholdt.

»Hvor mange personer det drejer sig om, og hvor voldsomme kvæstelser der er tale om, bliver aktuelt afklaret«, skriver tysk politi på X og opfordrer folk til at holde sig fra området.

Der er ikke umiddelbart yderligere oplysninger om, hvad der præcist er sket.

Politiet omtaler deres egen indsats på området som ’større’.

Hændelsen er sket på Welfen-Gymnasium i byen Schongau, som har omkring 12.000 indbyggere.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her