Det norske jernbaneselskab Bane Nor brød med flere centrale krav i bygherrereglerne forud for en dansk arbejders død i et jordskred i august.
Det viser inspektioner ifølge det norske arbejdstilsyn, skriver nyhedsbureauet NTB.
Skreddet skete 30. august. Her faldt en motorvej og en jernbane sammen ved Levanger, der ligger nordøst for Trondheim, på grund af jordskreddet.
Den danske mand, der var i 30’erne, arbejdede på et anlægsprojekt, der gik ud på at bygge et nyt krydsningsspor for at øge kapaciteten på Trønderbanen.
Danskeren forsvandt i skreddet, og en omfattende eftersøgning gik i gang.
Der gik adskillige dage, før han blev fundet.
ritzau




























