En mand blev næsten suget ud af et Ryanair-fly på grund af et ødelagt vindue, sagde vidner og myndigheder fredag.
Flyet skulle fra Grækenland til Tyskland, da episoden indtraf.
En medpassager forklarer til Radio Thessaloniki, at det lød »som et dæk, der var sprængt«.
»Iltmaskerne faldt ned, og der var en stærk lugt. Hovedet og skuldrene på passageren var uden for vinduet. Heldigvis havde han ikke taget sin sikkerhedssele af«, siger kvinden.
Andre passagerer fik ham ind igen.
Han meldes i god behold.
I en meddelelse siger Ryanair, at flyet hurtigt vendte tilbage til Thessaloniki, efter at »et vindue havde løsrevet sig under flyvning«.
ritzau
fortsæt med at læse




























