Sidste uge af juli er som regel årets travleste. 23. juli blev der registreret rekordmange kommercielle fly.

23. juli var den næsttravleste dag nogensinde for flytrafikken

Foto: Alexandros Avramidis/Ritzau Scanpix
Foto: Alexandros Avramidis/Ritzau Scanpix

Torsdag den 23. juli blev der registreret mere end 153.359 kommercielle fly på verdensplan.

Det skriver flyovervågningstjenesten Flightradar24 på Facebook og oplyser, at det er flest, siden radaren i 2006 begyndte at spore flyene.

Samtidig skriver nyhedssiden Simple Flying, der skriver om luftfart og flybranchen, at der var 287.364 fly i luften i det julidøgn i alt, hvis man også tæller eksempelvis militær- og privatfly med.

Det gør det til den næsttravleste dag nogensinde for flytrafikken, skriver mediet.

På det sociale medie X oplyser Flightradar24, at den sidste uge af juli ofte er den travleste i luften.

»Og i år var ingen undtagelse«, skriver den.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her