Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Der er ingen officielle meldinger om, hvad der lørdag førte til en eksplosion i Ruslands hovedstad, Moskva.

Tre meldt dræbt i eksplosion tæt på café i Moskva

Foto: Anastasia Barashkova/Ritzau Scanpix
Foto: Anastasia Barashkova/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Mindst tre personer er lørdag blevet dræbt i en eksplosion, der fandt sted tæt på en café i den russiske hovedstad, Moskva.

Det har politiet i Moskva meddelt det russiske nyhedsbureau RIA, skriver AFP.

»Ud fra de oplysninger, vi har, skete der i dag omkring klokken 20.10 (19.10 dansk tid, red.) en eksplosion nær en sommercafé, der forårsagede tre dødsfald og 15 sårede af varierende alvorsgrad«, lød det tidligere lørdag aften.

Politiet og retsmedicinske specialister er på stedet.

Nyhedsbureauet har senere opjusteret antallet af kvæstede til mindst 21.

Den russiske Telegram-kanal Baza, der ofte rapporterer på baggrund af kilder i sikkerhedstjenesterne og politiet, meddelte tidligere på aftenen, at en gaseksplosion i caféens køkken var skyld i hændelsen.

Men de russiske antiterrormyndigheder har efterfølgende meddelt, at der skal være tale om en bombe.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her