Føler du dig aldrig ensom, lød spørgsmålet til den spanske ministerpræsident Pedro Sánchez efter endnu et stormvejr. »Nej«, svarede han. Siden er migranter væltet ind i Spanien, og kritikken er kun taget til.
Spaniens premierminister Pedro Sanchez besøgte Ceuta umiddelbart efter migrantkrisen og inspicerer her grænseområdet til Marokko. Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix
Fejring af et verdensmesterskab i fodbold. En migrantkrise på spansk territorium. Voldsomme naturbrande, igen. Og et haglvejr af international kritik.
Efter sådan en juli kan man godt forstå, hvis Pedro Sánchez, den spanske ministerpræsident, gerne vil puste ud i august. Og tilsyneladende er det præcis, hvad han har tænkt sig at gøre.