Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Mistænkt lig viste sig at være en sexdukke

Foto: Australian Broadcasting Corporat/Ritzau Scanpix
Foto: Australian Broadcasting Corporat/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En forladt kuffert i det australske landskab satte søndag gang i en større politiaktion, da to mænd troede, de havde fundet menneskelige ligdele.

Derfor oprettede politiet en særlig efterforskningsgruppe med både drabsefterforskere og retsmedicinere, skriver AFP.

Men mysteriet fik hurtigt en noget mindre makaber forklaring.

Efter en retsmedicinsk undersøgelse viste det sig, at ’ligdelene’ var en meget naturtro sexdukke.

»De blev forvekslet med et menneske«, siger Linda Bradbury fra politiet i New South Wales til det australske medie ABC.

Den havde både tøj, hår og en næsepiercing - og som om det ikke var forvirrende nok, havde dukken også mærker, der lignede blå mærker og hudafskrabninger.

Bradbury understreger, at dukken var meget naturtro.

Det er fortsat uklart, hvordan dukken var endt i kufferten.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her