Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Passagerer på færge kæmpede for at få redningsveste, men vidste ifølge vidne ikke, hvordan de skulle bruges.

Færgeulykke i Zimbabwe koster 68 mennesker livet

    A coffin with the body of a victim  Foto: Jekesai Njikizana/Ritzau Scanpix
A coffin with the body of a victim Foto: Jekesai Njikizana/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En ulykke med en færge, der tidligere på ugen kæntrede i søen Kariba i Zimbabwe, har kostet 68 mennesker livet.

Det oplyser zimbabwisk politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Dermed opjusteres dødstallet yderligere efter ulykken tirsdag, hvor færgen forulykkede i dårligt vejr og oprørte vande.

Den seneste opjustering skyldes, at myndighederne har bjærget yderligere 22 lig, oplyser politiet.

Færgen var godkendt til at transportere 90 mennesker, siger myndighederne, men der var 114 voksne, fem besætningsmedlemmer og et ukendt antal børn om bord.

77 mennesker blev reddet, oplyste civilforsvaret onsdag.

Torsdag blev der holdt en mindehøjtidelighed i byen Kariba for de omkomne.

Her fortalte 45-årige Chance Siyamavhu, at det lykkedes ham at klatre op på den kæntrede båd.

»Gudskelov var der en bølge, som skubbede til det synkende fartøj, så vi kunne klatre op på det, siger han.

Imens kunne han se andre kæmpe for deres liv.

»Da båden kæntrede, forsøgte mange folk at få fat i deres redningsveste, men de fleste vidste ikke engang, hvordan de skulle bruge dem, forklarer han.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her