Tilbud: Læs og lyt til Politiken digitalt for 149 kr./md.

Det blev et tæt løb under folkeafstemning i Island, men efter sidste valgkreds er optalt, er resultatet et nej til forhandlingerne om medlemskab i EU

Island takker nej til forhandlinger om EU-medlemskab

Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix
Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix

Opdateret 11.37

Island har stemt nej til at genoptage genoptage forhandlinger om medlemskab i EU. Det står helt klart, efter at den sidste valgkreds er blevet optalt i landet, viser tal fra det islandske medie RUV.

47,2 procent af vælgerne stemte for regeringens forslag om at genoptage forhandlingerne. 52,8 procent stemte imod.

Valgdeltagelsen er på 82,5 procent, som ifølge det islandske medie er den højeste siden parlamentsvalget i 2009.

I alt 270.000 er stemmeberettigede i Island, hvor der bor knap 400.000 mennesker.

Islands statsminister, Kristrún Frostadóttir, sagde dog tidligere på natten til RUV, at hun er meget tilfreds med det, der omtales som en høj valgdeltagelse.

»Det viser, at folk er interesserede i emnet. Det er en proces, som folk har holdninger om, og det viser sig i valgdeltagelsen«, sagde hun.

Island ansøgte første gang om medlemskab af EU i 2009 - et år efter finanskrisen. Landet blev ramt særligt hårdt af krisen, der lammede økonomien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En EU-kritisk regering endte dog med at stoppe processen i 2013.

Ja-siden mener, at et medlemskab af EU ville give lavere renter og skabe større sikkerhed i et verdensbillede, der er præget af krigen i Ukraine og USA’s præsident, Donald Trump.

Støtterne for et EU-medlemskab er især bekymrede for Trumps trusler mod Grønland.

Island ligger tættere på Grønland end på Danmark.

Nej-siden mener modsat, at et EU-medlemskab ville true landets suverænitet og indføre begrænsninger på fiskeri.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her