Norge vil med grænsekontrol forhindre, at personer, som vil ’forstyrre’ kongebegravelse, rejser ind i Norge.

Norge indfører grænsekontrol i forbindelse med kongens begravelse

Det norske justits- og beredskabsministerium har besluttet at indføre den midlertidige grænsekontrol efter en anbefaling fra politiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det norske justits- og beredskabsministerium har besluttet at indføre den midlertidige grænsekontrol efter en anbefaling fra politiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Norge indfører midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser fra fredag og ti dage frem i forbindelse med kong Haralds begravelse.

Det skriver norsk politi i en pressemeddelelse.

Det er det norske justits- og beredskabsministerium, som har besluttet at indføre den midlertidige grænsekontrol efter en anbefaling fra politiet, lyder det.

Politidirektør Håkon Skulstad siger, at grænsekontrollen giver politiet mulighed for at indhente mere information end normalt, hvilket kan give grundlag for målrettede kontroller.

»Målet er at forhindre, at personer eller miljøer, som ønsker at forstyrre arrangementet, rejser ind i Norge«, siger han i pressemeddelelsen.

Den indre grænsekontrol vil i ’lille grad’ berøre den almindelige trafik eller skabe forsinkelser, lyder det fra politidirektøren.

Kong Harald bliver begravet onsdag 9. september.

En række udenlandske statsoverhoveder og kongelige rejser til Norge for at deltage i begravelsen.

Det gælder også det danske kongepar samt dronning Margrethe, kronprins Christian og dronning Margrethes søster prinsesse Benedikte.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her