To personer er blevet reddet levende ud af en tunnel ved et vandkraftprojekt i Nepal. Det sker ni dage efter, at landet blev ramt af voldsomme oversvømmelser.
Det oplyser myndigheder i landet tidligt fredag morgen til mediet BBC.
Der er tale om tunnelen Trishuli 3A ved vandkraftværket Trishuli. Ifølge myndighederne arbejder redningshold videre på at redde flere personer, som ligeledes menes at være fanget.
BBC beskriver, hvordan ingeniører som led i den omfattende redningsaktion har pumpet luft ind i tunnelerne.
ritzau
fortsæt med at læse