Socialdemokraternas formand, Magdalena Andersson, er blevet nedstemt som kommende svensk statsminister i en afstemning i Riksdagen.
Alle partier ud over Socialdemokraterna har stemt imod.
Det var ventet, at Riksdagen ville stemme imod Andersson. Flere partier havde på forhånd sagt, at de ville stemme nej.
Det er over en måned siden, at der var valg i Sverige.
Riksdagen stemte om en etpartiregering bestående af Socialdemokraterna.
»Det er helt forventet. Vi befinder os i en kompliceret situation i Sveriges Riksdag efter valget med en lang række løsninger både til venstre, i midten og til højre«, siger Andersson.
Andersson mener, at det kommer til at kræve ’et antal’ statsministerafstemninger, inden en ny regering er på plads.
Torsdagens afstemning er den første siden valget.
Der kan være fire statsministerafstemninger, inden der skal være nyvalg.
ritzau