Den tidligere leder af det nordirske Democratic Unionist Party (DUP) Jeffrey Donaldson er torsdag blevet idømt 15 års fængsel for overgreb mod børn.
63-årige Donaldson blev i juni fundet skyldig i et tilfælde af voldtægt, 13 tilfælde af blufærdighedskrænkelse og fire tilfælde af overgreb mod børn.
Forbrydelserne er begået mellem 1985 og 2008, og sagen har været en af de mest omtalte retssager i Nordirland i nyere tid.
Jeffrey Donaldson er en af Nordirlands mest kendte politikere og den længst siddende nordirske politiker i det britiske parlament.
Iklædt et blåt jakkesæt sad Donaldson stille og kiggede lige frem for sig, da der blev afsagt dom.
Dommeren beskrev sagen som ’foruroligende’ og vurderede, at der er en middelstor chance for, at Donaldson vil begå ny kriminalitet.
Politikeren, der har siddet fængslet siden juni, har nægtet sig skyldig og vil anke dommen.
ritzau
fortsæt med at læse